Kursusweekend 2025


25 ÅRS JUBILÆUM

TILMELDING ÅBNER FORÅRET 2025. NÆRMERE INFO FØLGER.

Kursusweekenden afholdes på Hvidbjerg Strand Feriepark / Western by

Adressen er: Hvidbjerg Strand, Strandvej 27, 6857 Blåvand.

BEMÆRK; Ankomst Torsdag d. 4/9-2025 til Søndag d. 7/9-2025

_________________________



Alle familier bliver indlogeret i Western hytter til 4-6 personer på 25m2 inklusiv eget køkken og bad/toilet. 

Hytterne koster 500/700 DKK pr familie (alt efter antal) for hele weekenden samt henholdvis 300/150 DKK for voksne/børn for alt mad og drikke. Dette beløb er muligt grundet støtte fra Aktivitetspuljen/Sundhedsstyrelsen.

Praktisk information: Der er sengelinned og håndklæder til 4 personer ved indtjekning samt basisting til opvask.

Note. Der er fri entre i legeland og badeland i løbet af weekenden.

Bemærk foreningen har et begrænset antal hytter til rådighed og tilmelding sker via først til mølle. Arrangementet er støttet af Sundhedstyrelsens Aktivitetspujle.


Kursusweekenden starter fra kl 16.00 Fredag eftermiddag med efterfølgende fælles spisning og velkomst. Det er muligt at ankomme før, men dette skal selv arrangeres med receptionen ved Hvidbjerg strand.

Lørdag er der hvert år fastlagt et fagligt indlæg fra en specialist indenfor AGS området. Tidligere har kursusweekenden haft besøg af Endikronologer fra Rigshospitalet og AUH samt PHD specialister, der har forsket historisk i AGS patienter. 

Der vil blive serveret sandwich til frokost og afslutningsvis fællesspisning i fælles områderne. 

Søndag afholdes den årlige General forsamling, inden vi siger farvel og tak for en god weekend. Arrangementet slutter som regel omkring kl 11.

Note. Der er bestilt morgenmad til hver hytte Lørdag samt Søndag, som kan afhentes i fælles området og nydes med egen familie. 


Formål med kursusweekenden

Hvert år inviterer foreningen alle medlemmer til kursusweekend den første weekend i September med socialt sparring, foredrag med en sundhedsfaglig specialist indenfor hormon området samt efterfølgende general forsamling.

Dette arrangement er særdeles vigtigt for denne patientgruppe med sjældent kronisk syndrom, da det inviterer til netværk bla. patienter og pårørende og gavner muligheden for at arbejde for bedre retningslinjer for patientbehandling på tværs af landet. Samtidig styrker det nye forældres tilgang til livet med et AGS barn og giver mulighed for rådgivning og dialog.



Er det noget for os?

På kursusweekenden kommer nogle familier for 10. gang og andre kommer første gang. Alle er velkomne og der er en fri uformel samlingsånd, hvor alle har noget tilfælles. En genfejl, som har resulteret i en kronisk sygdom, der heldigvis kan leves med, når under behandling og jævne kontrol. Man kan finde familier med jævnaldrende børn eller se hvordan unge mennesker klarer sig igennem et liv med AGS til fremtidig inspiration

Bestyrelsen opfordrer alle nye familier med mindre AGS børn at deltage i arrangementet, så vi sikrer beståelsen af vores forening lang tid frem endnu.


Udtalelse kursus deltager

"Vi kom første gang med på kursusweekend, da vores søn var 10 måneder gammel. Vi ønskede sådan at møde andre familier med samme udfordringer som os og blev bestemt ikke skuffet. De fine omgivelser er bare prikken over i'et for de andre søskende og hvert år ser vi frem til det faglige indlæg og hyggen med de andre familier. Alle AGS familier burde tage med! Vi vender tilbage hvert år ihvertfald."

- Line, Mor til Johannes (Salttaber) fra 2019